- tand
- substantiv
1. tand
Dra ut en tand
Trække en tand ud
2. tak (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)När du ska såga, använd en såg med fina tänder!
Når du skal save, så brug en sav med fine tænder!
framtand; hörntand; mjölktand
fortand; hjørnetand; mælketand
Bita ihop tänderna
Bide tænderne sammen, ikke lade sig slå ud selv om det er vanskeligt
Få blodad tand; Ge någon blodad tand
Få blod på tanden; Inspirere nogen til at hellige sig noget på en mere aktiv måde
Hacka tänder
Hakke tænder, fryse så meget at man hakker tænder
Hålla tand för tunga
Holde tand for tunge, kunne holde på en hemmelighed, være forsigtig med hvad man siger
Skära (gnissla) tänder
Skære tænder, være (meget) vred
Sätta tänderna i något
Sætte tænderne i noget (om mad eller vanskelig opgave)
Visa tänderna
Vise tænder, optræde truende
Beväpnad till tänderna
Væpnet (rustet) til tænderne, stærkt bevæbnet
Rustad till tanderna
Meget vel forberedt
Uppklädd till tänderna
Alle sejl er sat til (påklædning, makeup osv.)
Tidens tand
Tidens tand
Svensk-dansk ordbog. 2013.